MK31 har 2 Nordiske Junior Mestre!

 

Sofie Bruun Høvring og Cille Kirketerp formåede i weekenden at repræsentere Danmark og MK31 på fornemmeste vis ved de Nordiske Junior Mesterskaber på Langbane i Vejle. 

 

Cille bliver Nordisk Junior Mester i 50 fri, Sofie vinder sølv i 100 fly, bronze i 200 fly, bliver nr. 4 200 IM og er med på holdkappen der vinder guld i 4x200 fri! Pigerne løfter deres niveau endnu en gang og tager derfra med personlige rekorder i alle løb.

 

Nu venter en velfortjent sommerferie for alle svømmerne indtil august hvor træningen atter igen skydes igang.

 
 
  2 MK31 svømmere udtaget til Nordiske Junior Mesterskaber

Et fantastisk DÅM langbane er slut og årgangssvømmerne går nu på velfortjent sommerferie. Det blev rigtig mange flotte og store personlige rekorder og en del finaler. Cille Kirketerp og Filippa Eiler svømmede med på holdkapperne med VAT Copenhagen. Cille er med på guld holdkappen i 4x100 fri og vi er derfor igen i år de hurtigste årgangspiger i Danmark. Både Cille og Filippa svømmede også en flot sølv medalje hjem i 4x200 fri. Cille vinder sin første individuelle medalje til DÅM nogensinde, en flot sølv medalje i 50 fri, hvor Cille også svømmer under kravtiden til Nordiske Junior Mesterskaber. Derfor har MK31 nu 2 svømmere repræsenteret ved NJM da Sofie Bruun Høvring allerede er udtaget på baggrund af hendes præstation tilbage i April måned i 100 fly. Stævnet begynder i Vejle om 1 lille uges tid. 

De sidste forberedelser er nu sat ind hvor vores 'store' svømmere afslutter sæsonen med DM Åben klasse i Helsingør som kører fra d. 11-14/7 og Nordiske Junior Mesterskaber fra d. 13-14/7. 

 
 
 

 

 

Svømmeklubben MK31 fejrer 50 års jubilæum i år


 
 
  

Tilmelding til ny sæson 2019

 
Der bliver åbnet op for tilmelding til efterårssæsonen 2019:
 
26/5 kl. 10 for nuværende medlemmer
 
22/6 kl. 09 for nye medlemmer
 
Glæder os til at se jer til en ny sæson i efteråret
 
mvh
Svømmeklubben MK31 
 
 

MK31-VATCPH svømmere udtaget til Senior Landsholdet og til Nordiske Juniormesterskaber for hhv. Josefine B. Pedersen og Sofie Bruun Høvring.


Danske Junior mesterskaber og Danish Open er veloverstået for vores MK31 svømmere fra hhv. VAT Elite og K1. Det blev til en masse personlige rekorder, flotte placeringer og finaler til hhv. Johanna, Carl, Antoine, Sofie, Josefine, Lærke, Thippe og Emilia. Josefine bliver nummer 2 ved Danish Open i både 50, 100 og 200 bryst og viser stor stabilitet og svømmer endnu engang under kravene til senior landsholdet.
Sofie vinder bronze for junior i 50 fly (som faktisk er lige på kravtiden til Europæiske Junior Mesterskaber men da Sofie er født i 2004 er hun desværre for ung til at deltage i år). Hun svømmer under kravtiden i 100 fly til Nordiske Junior Mesterskaber og skal derfor repræsentere Danmark til sommer til NJM som foregår i Vejle.

Stort tillykke til alle svømmerne med de flotte resultater.

 
 
MK31-svømmeren Josefine B. Pedersen på Euro-Tour med senior landsholdet
Vores egen Josefine B. Pedersen tog, torsdag d. 7. marts 2019, afsted på en 10 dages rundrejse i Europa med resten af senior landsholdet. De var i alt 18 svømmere afsted. Først rejste de fra København til Barcelona, Spanien, for at deltage i dette års spanske top stævne, Trofeu Club Natacio Sabadell.

Idéen med Euro Tour-konceptet var først og fremmest at sætte fokus på teknisk og taktiske elementer af svømningen i et internationalt perspektiv.

Josefine svømmede sig videre til finalerne i alle sine brystsvømningsløb. Det gav mulighed for at øve nogle forskellige taktikker i hendes løb fra morgen til aften. Her i samråd med træneren Anders Jensen, der var hjemme i København for at træne resten af VAT Copenhagens Elitehold. Josefine formåede at vinde en bronzemedalje i 50m brystsvømning ved det første stævne i Barcelona.

Josefine er nu retur i København for at træne videre frem imod årets Danish Open d. 5-9 april. Danish Open er et FINA godkendt kvalifikations stævne til VM i Korea til sommer 2019. Weekenden efter Danish Open skal Josefine, sammen med cheftræner Anders Jensen og Johanna Berthelsen og Lærke Rask Sander, begge MK31-svømmere, til Stockholm Open for at konkurrere mod svømmestjerner som Katinka Hozssu og Sarah Sjöstrom.

 
 VAT Copenhagen Danske Årgangsmestre i 4x100 fri

Danske Årgangsmesterskaber på kortbane løb af staben d. 1-3/2 i Odense hvor MK31 stillede med 9 svømmere fra både K1 og K2.

Det blev til mange nye personlige rekorder, flotte placeringer og ikke mindst til 2 medaljer til vores svømmere. De to medaljer blev begge opnået i holdkapper hvor vi stiller op som VAT Copenhagen, hvor det blev til en flot bronze medalje for piger i 4x50 IM på første dagen og en guld medalje i 4x100 fri i stævnets sidste løb. Cille Kirketerp var med på begge medalje holdkapper og Filippa Eiler var med til at vinde 4x100 fri. Super flot svømmet af pigerne som også tager en 4. plads i 4x200 IM med hjem.

Næste store stævne er Øst Årgang og Danish Open/Danske Junior Mesterskaber.

 
  
  

Historisk Dansk Årgangsmesterskab for MK31!

I weekenden var 9 svømmere fra MK31 afsted til DÅM kortbane i hhv. Odense og Vollsmose svømmehal og det gik over al forventning.

Alle kom hjem med flotte personlige rekorder og placeringer.

Specielt to piger skal fremhæves for de flotte præstationer. Sofie Bruun Høvring 2004, hæver endnu engang hendes niveau og svømmer intet mindre end 3 guld (50 fly, 100 fly og 200 IM, 2 sølv (200 fly og 400 IM), 1 bronze medalje i 200 fri og en flot 4. Plads i 100 fri hjem. Derudover sikrede Sofie sig 1. Pladsen i fly konkurrencen hvor alle 3 distancer er slået sammen. Sofie slår 100% PR til stævnet og opnår sin første guldnål i 100 fly.

Emilia C. R. Olsen 2004, slår til på sidstedagen og svømmer sin første sølvmedalje hjem ved et DÅM nogensinde, i 200 fri og sikrer sig samtidig 2. Pladsen samlet i crawl konkurrencen.

Det var desuden første gang nogensinde at MK31 har to piger i top 3 i samme disciplin.

Klubben udmærker sig yderligere ved at ende som 6. Bedste klub målt på medaljer i den ’store’ hal – foran klubber som blandt andet Sigma Swim og Kvik Kastrup.

I Vollsmose svømmede de også flotte resultater hjem. Nicholas Simson står for den bedste placering med en meget flot 8. Plads i 100 fri for 2005 drenge.

Tillykke til svømmerne – vi er klar igen i næste weekend med holdmesterskaberne for årgangssvømmere sammen med resten af VAT Copenhagen.

Svømmeklubben MK31 har sponsoraftale med OK
Du kan med et OK-kort bidrage til den fælles sponsorkonto for svømmerne i MK31
Bestil dit kort via dette link https://www.ok.dk/privat/sporten/
Kortet skal knyttes til nr: 561504
Svømmeklubben MK 31 - Prins Buris Vej 4 - 2300 København S