Leveret af Google OversætOversæt

Svømning. Fællesskab. Amager.

Bliv medlem her

En dag på tværs af hele klubben

I weekenden afholdt MK31 vores årlige træner kick-off, hvor trænere fra hele klubben – fra svømmeskolen til konkurrenceholdene og alt derimellem – var samlet.

Dagen havde fokus på både det sociale, det sportslige og de praktiske sider af trænerrollen. Programmet bød blandt andet på teambuilding, sportslige diskussioner og praktiske oplæg om eksempelvis lønsedler og kontrakter.

Vi fik også besøg af ledelsen fra Sundby Bad, som gav os et indblik i, hvordan de arbejder med at holde vandet rent, og hvorfor det er så vigtigt, at alle går i bad inden de hopper i vandet.

For konkurrenceafdelingen var der desuden en gennemgang af den nye røde tråd for dryland, som skal være med til at skabe en fælles tilgang til fysisk træning på tværs af konkurrenceholdene.

Dagen var støttet af Sparekassen Danmark Fonden Himmerland gennem projektet Unge i fællesskab. En stor tak for støtten, som gjorde dagen mulig. 💙

Nu er vi klar til en ny sæson med masser af svømning, fællesskab og udvikling!

Svømmeskolens hold starter fra mandag den 24. august.