Gerbrandskolen vinder Skole OL i Sundby Bad
Skole OL i svømning er nu afsluttet efter en intens og stemningsfuld dag i Sundby Bad.
Konkurrencen var tæt – kun 4 point adskilte de to bedste skoler. Det blev Gerbrandskolen (5. D), der trak det længste strå og sikrede sig en plads i finalen i Bellahøj Svømmestadion i juni måned.
Men Skole OL er mere end point og placeringer.
Dagen bød på høj energi, smil og fællesskab. Elever fra forskellige skoler fik mulighed for at mødes, konkurrere på nye måder og opleve glæden ved at bevæge sig i vandet sammen.
Der blev heppet, kæmpet og grinet – og der er uden tvivl mange gode historier, som bliver delt rundt om middagsbordene i aften.
Vi vil gerne rette en stor tak til SVØM Danmark, DIF, Københavns Kommune, de deltagende skoler samt Sundby Bad for et godt og konstruktivt samarbejde.
