Leveret af Google OversætOversæt

Svømning. Fællesskab. Amager.

Bliv medlem her

Kørselsgodtgørelse

Kørselsgodtgørelse til aktiviteter vest for Storebælt

Svømmeklubben MK 31 dækker kørselsudgifter til aktiviteter vest for Storebælt efter følgende retningslinjer:

  • Der ydes kørselsgodtgørelse efter Statens laveste kilometertakst.

  • Broafgift refunderes for biler med 4-5 personer. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at fylde bilen, kan der undtagelsesvis køres med 3 personer.

  • Kvittering for broafgift samt oplysninger om antal kørte kilometer skal fremsendes.

  • Hvis en bil kører frem og tilbage med kun 1-2 personer, refunderes et beløb svarende til prisen på en Orange-billet med tog.

  • Hvis en official eller holdleder vælger at tage toget, refunderes togbilletten.

Kvitteringer og oplysninger om kørsel sendes til mk31@mk31.dk.

Kørsel skal aftales i god tid inden afgang med holdlederkoordinatoren og klubchefen.

Kørsel på Sjælland samt Lolland-Falster m.fl. betragtes som egentransport, og der ydes derfor ikke kørselsgodtgørelse.