Kære forældre og svømmere i svømmeskolen
Dette er en reminder - sidste frist for tilmelding er 10. maj
Kom og vær med til vores traditionsrige klubmesterskab, hvor svømmere fra svømmeskolen kan dyste mod hinanden, og hvor konkurrence svømmerne også vil dyste mod hinanden.
Klubmesterskabet 2023
Lørdag den 27.maj vil det være muligt for svømmeskolens medlemmer, at deltage til det årlige klubmesterskab, der vil blive afholdt i Sundby Bad, hvor der er stævnestart kl. 09:30, men adgang til hallen 09.00. Der er ikke et fastlagt et konkret sluttidspunkt, men ved de forrige år har varigheden af klubmesterskabet varet ca. 4 - 4 1/2 timer
Der er åben for tilmeldinger fra 11. april og frem til den 10. maj.
Klubmesterskabet er for alle niveauer i svømmeskolen. Når man tilmelder sig til stævnet tilmeldes man automatisk til to discipliner, der er tilpasset holdets niveau, hvor der vil være mulighed for at kæmpe om medaljer. Der er medaljer til de tre bedste piger og drenge på hvert niveau.
Til svømmestævnet vil klubbens konkurrence afdeling også deltage, hvilket betyder, at der skiftevis vil være svømmere for konkurrence afdelingen og svømmeskolen i vandet.
Discipliner til Klubmesterskab for svømmeskolen:
Vandtilvænning (disciplinerne foregår i det lille bassin):
2 baner valgfri svømning/løb evt. med redskab
2 baner frøhop/delfinhop- evt. med redskab
Begynder 1 (disciplinerne foregår i det lille bassin):
2 baner valgfri svømning evt. med redskab
2 baner delfinhop/havfrue svømning med dyk under banetorv på midten
Begynder 2 (disciplinerne foregår i 25m bassin på Langs):
25m Fri – evt. med redskab
25 m ryg - evt. med redskab
Begynder 3 (disciplinerne foregår i 25m bassin på langs):
50 m frit valg
50 m (25 m crawl efterfulgt af 25 rygcrawl)
Let Øvet (disciplinerne foregår i 25m bassin på langs):
50m fri
50m. (25 flyben efterfulgt af 25m ryg)
Øvet og Teenager (disciplinerne foregår i 25m bassin på langs):
50m fri
100m medley
Huskeliste
Når man skal til et svømmestævne, så er det en god ide at have pakket lidt ekstra med i tasken ift. en normal undervisningsgang. Det kan være, at du ikke har brug for alt på listen, men som udgangspunkt er det en god start.
• Badedragt/badebukser
• Håndklæder (minimum 2 stk.)
• T-shirts og shorts
• Sportssko/badesandaler
• Svømmebriller
• Badehætte
• Drikkedunk
• Dit gode humør og masser af kampgejst!
Til stævnet vil der være en bod, hvor det vil være muligt at købe lidt snack at drikke. Derudover vil der også være mulighed for at købe klubtøj i form af t-shirts, shorts mv. Vi modtager Mobilpay.