Børn med særlige behov
Svømmeklubben MK31 tilbyder svømmehold for børn med særlige behov i trygge og rolige rammer med fokus på struktur, relationer og positive oplevelser i vandet. Holdene er for børn, som kan have brug for ekstra støtte, tydelighed eller mere tid i undervisningen, eksempelvis børn med autisme, ADHD eller andre udviklingsmæssige udfordringer.
Undervisningen tilpasses det enkelte barns behov og foregår i et tempo, hvor der er plads til både pauser, genkendelighed og succesoplevelser. Vores mål er at skabe et trygt fællesskab, hvor børnene kan udvikle sig både socialt og motorisk gennem aktiviteter i vand.
Begynder 1 (6–10 år)
Undervisning i undervisningsbassinet. Varighed 40 minutter. Aldersgruppen er vejledende.
På dette hold arbejder børnene med grundlæggende fortrolighed i vandet samt begyndende svømmefærdigheder. Undervisningen foregår med tydelig struktur og fokus på tryghed, bevægelse og glæde ved vand.