Voksen Motion er for voksne, der ønsker at bruge svømning som motionsform og svømme i eget tempo – uden undervisning. Holdet henvender sig både til motionssvømmere, tidligere konkurrencesvømmere og voksne, som blot ønsker en fleksibel og skånsom træningsform i vandet.
Der er ikke tilknyttet en træner til holdet, men der vil altid være en livredder til stede under svømningen.
Svømning er en effektiv motionsform, som styrker kondition, kredsløb og muskulatur, samtidig med at kroppen belastes skånsomt. Derfor er motionssvømning velegnet til mange forskellige behov og niveauer.
For at deltage på holdet skal du:
- Være minimum 18 år
- Kunne svømme selvstændigt og sikkert i det store bassin
- Ønske fri svømning uden undervisning
Betaling dækker medlemskab af Svømmeklubben MK31 og ikke et specifikt hold.