Sådan foregår tilmeldingen til MK31’s forårssæson 2026
Alle nuværende medlemmer har modtaget en mail med anbefalinger til, hvilke hold vi anbefaler til den kommende sæson.
Programmet for forår 2026 bliver offentliggjort på vores hjemmeside www.mk31.dk torsdag den 27. november senest kl. 17.00 – med forbehold for ændringer.
Tilmelding åbner på følgende tidspunkter:
Mandag den 1. december kl. 17.00 – kun for nuværende medlemmer
Tirsdag den 10. december kl. 17.00 – for alle, både nye og tidligere medlemmer
Sådan fungerer tilmeldingen den 1. december
På hjemmesiden åbner pre-køen 2 timer før selve køstart.
Medlemmer, der besøger siden i dette tidsrum, placeres i pre-køen.
Når køen åbnes kl. 17.00, tildeles alle i pre-køen tilfældige kønumre ved lodtrækning. Det er derfor ikke en fordel at være på siden to timer før.
Når man står i kø, bevarer man sin plads – også hvis browseren lukkes ned. Man kommer tilbage til samme nummer.
Der lukkes ca. 10–15 medlemmer ind pr. minut.
Hver deltager har 10 minutter til at gennemføre sin tilmelding.
Man kan logge ind og tilmelde søskende i samme omgang.
Vi glæder os til den nye sæson og ser frem til at byde både nye og kendte ansigter velkommen i svømmehallen!
